Retningslinjer

og vedtægter for
VETERAN/PÅRØRENDE CAFÉ SKIVE


1.   Ledelse
a.   Græsrodsbevægelsens navn er Veteran/Pårørende Café Skive og er en  selvstændig organisation.
 b.   Veteran/Pårørende Café Skive hjemsted er Skive Kommune og adressen er den til enhver tid siddende formands.
 c.   Caféen ledes af et forretningsudvalg på 5 personer valgt blandt ledere/hjælpere. En formand, en næstformand/Veteran Café, en næstformand/Pårørende Café, en kasserer, en sekretær, samt en suppleant og en revisor.
 d.   Tegningsret for Caféen har den til enhver tid siddende formand og kasserer.
2.   Formål
Formålet er, at skabe et frirum for kommunens og omegnens veteraner og pårørende, uanset hvor og med hvilken organisation, de har været udsendt. Der skal være mulighed for samtale med ligesindede samt rådgivning om, hvordan man kan komme videre med sit liv, herunder få støtte af bisiddere ved kontakt med myndigheder og styrelser.
3.   Medlemskab
 Der kræves ikke medlemskab af Græsrodsbevægelsen.
4.   Valg af forretningsudvalg
På Veteran/Pårørende Café Skive ledermøde i 1. kvartal vælges Caféens forretningsudvalg, som består af 5 medlemmer. Herudover vælges en suppleant og en revisor.
a.   Caféens bestyrelse konstituerer sig selv med formand, næstformand/Veteran Café, næstformand/Pårørende Café, kasserer, og sekretær.
b.   Valget er gældende for 2 år og gennemføres således:
              3 medlemmer vælges i ulige år og 2 i lige år.
c.  Suppleanten vælges hvert år. Afgår 1 bestyrelsesmedlem udenfor sin valgperiode indtræder suppleanten.
d.   Revisoren vælges for 2 år.
e.   Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.       
5.   Regnskab
Da foreningen modtager støtte fra offentlige såvel som interesseorganisationer, aflægges årligt et regnskab til de støttende aktører. Regnskabet kan fremlægges med nødvendige bilag, hvis ønsket.
a.   Regnskabsåret går fra den 1. januar til 31. december.
b.   Bevægelsens midler indsættes på konto i Nordea Reg.nr. 2600 Kontonummer 4388 601 839, CVR-nr. 36 64 40 36.
c.   Formanden og kassereren kan hæve og disponere beløb fra denne konto, øvrige ved fuldmagt.
6.   Sponsorater og donationer
a.   Sponsorater/ donationer skænket til særlig anvendelse påføres bemærkning herom i regnskabet og indsættes/anvendes hertil via bevægelsens konto.
b.   Evt. medfølgende regnskabsinstrukser følges.
7.   Offentlige puljemidler
a.   Offentlige puljemidler, der er tildelt til særlige formål, anvendes alene til disse formål. En eventuel medfølgende regnskabsinstruktion skal følges.
b.   Anvendelse af midler fra offentlige puljemidler er underkastet offentlig kontrol med særskilte krav til regnskabsførelse og regnskabsaflæggelse.
8.   Møder
Formanden indkalder til ledermøde en gang i kvartalet mhp. at fastlægge vagtskema og drøfte løbende sager. Dagsorden udsendes af sekretæren mindst en uge før mødet. Der føres et beslutningsreferat for møderne, der underskrives af de deltagende bestyrelses-medlemmer.
9.   Bevægelsens opløsning eller overgang til en egentlig forening
a.   Ved opløsning af græsrodsbevægelsen skal dennes midler anvendes til fordel for veteraner og effekter anvendes til fordel for FN-museet.
b.   Ved omorganisering til en egentlig forening skal dennes midler overføres til fortsat støtte af arbejdet for Veteraner i Skiveområdet.

Således vedtaget
Skive, den 29. januar 2018

1. rettelse - Vedtaget på Ledermøde den 29. januar 2018

Ingen kommentarer:

Send en kommentar